Hvad afgør, hvor lang tid det tager at fjerne en tatovering?
Flere faktorer spiller ind på, hvor mange behandlinger der skal til, og hvor hurtigt din tatovering kan fjernes:
Blækkets placering i huden: Jo dybere blækket ligger, desto mere kræver det at nedbryde det.
Pigmenttyper: Nogle farvestoffer er mere modstandsdygtige over for laser end andre.
Tatoveringens alder: Ældre tatoveringer er ofte nemmere at fjerne, da noget af pigmentet allerede er nedbrudt over tid.
Rygning: Rygere oplever ofte langsommere heling og nedsat evne til at udskille pigment, hvilket kan forlænge behandlingsforløbet.
Tatoveringens placering: Tatoveringer, der sidder langt fra hjertet – som fx på fødder eller underben – fjernes typisk langsommere, da blodcirkulationen her er svagere.
Din krops evne til at udskille pigment: Immunforsvarets effektivitet spiller en central rolle i fjernelsen.
Tilstedeværelse af gult pigment: Gul farve er særligt vanskelig at fjerne og er ofte den sidste, der bliver tilbage – især i brynområdet. I sådanne tilfælde anbefaler vi ofte et cover-up, som effektivt kan skjule den gule farve og reducere behovet for flere laserbehandlinger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan opstå pigmentforandringer i huden efter laserbehandling.